Park og Naturforvalterne er en interesseforening, der arbejder med udvikling og vedligeholdelse af nutidens og fremtidens grønne rum – parker, landskab og natur.
I foreningens formålsparagraf står der
“Foreningens formål er at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed at markere den offentlige park- og naturforvaltning.”
Disse formål søges opnået ved
– at foreningen medvirker i relevante udvalg, nævn, komitéer og arbejdsgrupper, m.v. således, at denne sum af viden formidles ud til samfundets og medlemmernes gavn, at informere om erfaringer og forskningsmæssige resultatet inden for fagområdet,
– at afholde årsmøder og sikre medlemmernes mulighed for at vedligeholde og udbygge deres faglige viden,
– at rådgive myndigheder fagligt ved oprettelse af stillinger, samt
– at formidle nordisk og internationalt samarbejde mellem kollegaer.
Vi har over 200 medlemmer primært fordelt over landets kommuner. Der er i 2024 over 60 forskellige kommuner repræsenteret igennem medlemmerne.
Arbejder man i en boligorganisation, fond, kirkegård eller lign. med offentlige tilgængelige grønne områder er man også meget velkommen i foreningen.
I foreningens formålsparagraf står der:
Foreningens formål er at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt
i samfundet som helhed at markere den offentlige park- og naturforvaltning.
Disse formål søges opnået ved
– at foreningen medvirker i relevante udvalg, nævn, komitéer og arbejdsgrupper, m.v.
således, at denne sum af viden formidles ud til samfundets og medlemmernes gavn, at
informere om erfaringer og forskningsmæssige resultatet inden for fagområdet,
– at afholde årsmøder og sikre medlemmernes mulighed for at vedligeholde og udbygge
deres faglige viden,
– at rådgive myndigheder fagligt ved oprettelse af stillinger, samt
– at formidle nordisk og internationalt samarbejde mellem kollegaer.
Læs foreningens historie
Det hele startede i 1955, hvor foreningen med navnet Stads & Kommunegartnerforeningen blev stiftet. Foreningen er fra begyndelsen både en interesse- og fagforening, men fagforeningssiden overgår siden til et fælles forbund for jordbrugskandidater.
Den første formand var S. A. Hansen fra Lyngby-Taarbæk Kommune og efterfølgende har der været 11 forpersoner i foreningen. Som en konsekvens af den stigende interesse for forvaltning af naturen ændrede foreningen navn i 2005 til Kommunale Park- og Naturforvaltere. I 2014 ændrede foreningen navn til Park og Naturforvalterne.
De første medlemmer var ledere
I begyndelsen var foreningen kun for medlemmer der havde ledende stillinger som stadsgartnere og var i en vis lønklasse. Senere hen blev foreningen for alle kommunalt ansatte med lederbeføjelser, til i dag at være for alle som beskæftiger sig med forvaltning af offentligt tilgængelige grønne områder.
Stillingsbetegnelserne på medlemmerne er i dag mange forskellige, f.eks. Landsksabsarkitekt, Skov- og landskabsingeniør. Urban landskabsingeniør. Jordbrugstekniker, parkforvalter, projektleder mm.
Udgangspunktet for foreningen har i alle årene været videns- og erfaringsudveksling.
Hvert år i september måned afholder Park og Naturforvalterne sin generalforsamling. Det er her, at man som medlem har mulighed for at stille op som kandidat til bl.a. bestyrelsen og komme med nye forslag eller ændringsforslag i forhold til f.eks. vedtægterne eller bestyrelsens arbejde.
Næste generalforsamling afholdes sammen med Danske Parkdage 16.-18. september 2025
Se referater og beretninger fra tidligere generalforsamlinger
Som medlem i Park- og Naturforvalterne får du:
Priser
Alle priser er ex. moms.
© 2024 Park og natur – Designet af Aveo web&marketing